Om at yde tjenester

Alt for mange mennesker føler sig ensomme i tilværelsen; men hvis er skylden, og hvad kan der gøres for at komme ud af denne forfærdelige ensomhed? 

I samværet med andre mennesker kan det ikke undgås, at nogen før eller siden beder dig om at gøre ham en tjene­ste. Dette er i og for sig udtryk for nød; for mange beder kun modvilligt om noget sådant. Og dette, at nogen har brug for dig, behøver din hjælp og dit venskab, er en kostelig ting. 

I ”Godfather”, altså under mafiaen, udnyttes en tjene­ste bevidst. Den medfører en gældsforpligtelse samtidig med, at et nej til at yde en tjeneste udløser repressalier. Den kræ­vede tjeneste kan ydermere vise sig at være negativ i kosmisk forstand, det vil sige, at den kan gå ud over andre mennesker.

Når danskeren sjældent beder nogen om en tjeneste, er det som regel i bevidstheden om, at en ydet tjeneste bringer én i et afhængighedsforhold, som først ophører, når der er ydet en gentjeneste.

Men får du endelig en anmodning om hjælp, kan du være ret sikker på, at vedkommende virkelig har brug for din hjælp.

Det kosmisk bevidste menneske vil da i klar bevidsthed om sagens påtrængende natur gøre sit yderste for at yde denne hjælp, hvad enten det drejer sig om materiel hjælp eller hjælp af åndelig art. Og du vil ikke skele til, om anmod­ningen kommer fra et familiemedlem eller en dig helt ube­kendt person – du gør blot dit bedste.

Begge er I manifestationer af den Guddommelige Ska­ber; begge er I ét i den sande virkelighed; begge er I på vej ad udviklingens spiral frem mod den fuldstændige erkend­else.

Og du véd, at enhver opgave, du kommer ud for hver dag, hele livet igennem, helst skal løses rigtigt; du skal vælge at gøre det rigtige. De ydre og materielle omstændigheder betyder intet – de er underkastet tiden og har dermed en be­grænset levetid, uanset hvilke materielle konsekvenser, dit valg indebærer – det eneste, der betyder noget og har evig gyldighed, er de beslutninger, du træffer.

Din egen udvikling er betinget af dine oplevelser og de deri indeholdte erfaringer. Og isolerer du dig fra andre men­nesker, får du ikke lejlighed til at gøre disse erfaringer. Selv­følgelig kan du læse dig til andres erfaringer og derigennem på en lettere måde få visse erfaringer; men de erfaringer, der bider sig fast i hukommelsen, er dem, du selv gør.

Der er altså ingen vej udenom; du må krybe ud af din hule, engagere dig med andre mennesker, lære at lytte og forstå – og at hjælpe.

Efter vel overstået tjeneste kvitterer den hjulpne måske på et eller andet tidspunkt og hjælper dig som tak - eller måske har han ingen mulighed for at afbetale sin ”gæld”; din tak kan så ligge i, at du måske har fået dig en ven fremover.

Venner er gode at samle på og at have. Det vil sige sande venner – venner, der ikke bare flokkes om dig på grund af de materielle goder, som du måske er i stand til at strø om dig med, uden at det koster dig noget – den tjeneste, du yder andre, må for at have værdi kræve noget af dig. En sådan oprigtig ven trøster dig, når du er ked af det, har mod­gang eller er fortvivlet. Eller han kan måske hjælpe dig med et godt råd, som du ikke selv kunne hitte på i den øjeblikke­lige situation.

 At bo i et kollektiv er moderne og særdeles praktisk ud fra den grundtanke, at man kan hjælpe hinanden i det dag­lige. Mange mennesker, deriblandt jeg selv, er imidlertid håbløst gammeldags, præget af fortid, miljø og vaner, der er vanskelige at aflægge efter de halvtreds.

Men hvordan med at praktisere en art åndeligt kollek­tiv? Og er det måske ikke lidt i tråd med, at de store Mestre sagde, at vi skulle betragte hinanden som brødre?

Selve tanken om broderskab praktiseres i mange bro­dersamfund eller ”hemmelige broderskaber” i vort samfund. Desværre kræver disse broderskaber dels en indvielse og dels et højtideligt løfte, hvilket begrænser den enkeltes frihed. Samtidig er det praksis, at broderskabet kun gælder inden for den sluttede kreds i stedet for at omfatte alle mennesker.

Det sande broderskab, som også vore kosmiske besøg­ende fra andre planeter tilhører, har imidlertid ingen be­grænsninger, men omfatter alle mennesker uanset planeta­risk, politisk, etnisk eller religiøst tilhørsforhold.

Skulle vi ikke tage og prøve at gøre det samme?