Kan treenigheden beskrives? Logisk set betyder ordet tre, der er blevet enige. Og enighed skaber et bånd mellem dem, og eftersom de er tre, kunne vi forestille os treenigheden som en trekant. Det er der nu ikke noget nyt i; men når professor Hurtak i ”Enochs Nøgler” snakker om lyspyramider og om, at disse lyspyramider netop er det, der ustandselig virker og opretholder de svingningsmønstre, der udgør tilkendegivelserne, det ”faste stof” i universerne, og som også vi er en del af – så kan man få en berettiget mistanke om, at netop disse lyspyramider faktisk er treenigheden.
Tager vi ordet Merkabah, er det sammensat af stavelserne mer,ka og bah. Ifølge de gamle ægyptere står ka for sjæl og bah for ånd. Hvad så medmer? Er det ikke synonymt med apparition, fremtoning, fremtræden? Således har vi Faderen, Helligånden og Sønnen.
En Merkabah er den harmoniske forening af alle tre dele. Når vi først har fået harmoniseret vore legemer med sjælen eller erfaringsgrundlaget samt med ånden, har vi opnået den harmoniske forening – er selv blevet en energitrekant eller lyspyramide.
Det siger sig selv, at et forholdsvis spinkelt erfaringsgrundlag giver en relativ ringe indsigt, og af denne grund er der grænser for vor formåen. Vi må nødvendigvis erfare mere gennem de handlinger i Faderens tjeneste for at stige i graderne.
I alt ”fysisk stof” findes disse trekantede pyramideformationer. De er lettest at se i f.eks. blodet eller i platinkrystaller. Deres fremkomst kunne tyde på, at de uendeligt små ”treenigheder” eller ”lyskrystaller” har haft ”held” til at samordne ”stoffet”, således at det kan fremtræde for øjet som krystaller og dermed give os et synligt bevis.