Men også ild hærger vor verden. Australien oplevede først en snestorm i visse egne (og de har endda sommer for tiden); siden udbrød storbrande, som det ikke var muligt at standse. Jordskælv udbryder de særeste steder, og titusinder af mennesker omkommer, mens hundredtusinder hjemløse flakker omkring.
Det kan da umuligt passe, at de gamle profetier er ved at gå i opfyldelse?
Vi er mennesker, med drømme og forventninger. Nogle drømme kan efterlade én i vågen tilstand med uhyggelige visioner. Men dem tager vi vel næppe højtideligt. Det var dog kun drømme, ikke?
Imidlertid – en drøm er godt nok et fantasibillede; men den må bygge på nogle forudsætninger. Og er en drøm først kommet i eksistens, så foreligger denne drøm som en mulighed. Der er stadig mange brikker, der skal falde på plads, før den kan blive til virkelighed. Men den er tænkt; den er oplevet. Og en tanke er ikke sådan at slå ihjel. Jo flere mennesker, der nærer de samme drømme, desto større er chancen for, at drømmen en dag bliver til virkelighed.
De gamle profeter eller seere var måske drømmere?
Så er spørgsmålet: Har vi overhovedet en mulighed for at slå en drøm ihjel; sørge for, at den aldrig bliver til virkelighed?
Javist – den kan drejes og få et mere mildt udfald; men helt kan vi nok næppe begrave den, så den aldrig kommer til live igen. Du kan selv være med dertil.
Bekymringer skaber forudsætninger for, at noget kan ske. Du har skabt en tilstand, der virker som en magnet på uheldige ting. Slå dine bekymringer ud af hovedet og begynd at dyrke den spæde plante, der hedder tillid til Skaberen. Se lyst på tingene. Vær årvågen og læg mærke til alle de små ting i hverdagen, der er at glæde sig over. Og afspejl selv denne glæde. Giv den videre. Det, du får på denne måde, skal du give fra dig igen. I ord, i gerning. Kun på den måde kan glæde, kærlighed og tillid brede sig som ringe i vandet – akkurat som, og faktisk endnu mere virkningsfuldt, end en influenza – eller hvad man nu kan forestille sig.
Alt dette er en fin modgift til de tankebilleder, som drømme er. De svækkes, og det kraftigt, jo flere mennesker, der deltager i dette ”immunforsvar”. Og kunne vi blot få så mange som over 50% af Jordens befolkning med på vognen, kan vi måske ”slå den fæle drøm ihjel” og slippe nogenlunde helskindet ind i et ”tusindårsrige” og den næste tidsdimension.