Giv mig styrke

Når du har læst dette, vil jeg bede dig gå til Downloads og hente et stykke musik, nemlig Dear Lord, sætte dig godt til rette og nyde musikken. Den fulde titel er ”Dear Lord! Give me strength to carry on” (Kære Gud! Giv mig styrke til at fortsætte).

Det er gospelmusik, der synges særdeles smukt af Stig Rossen. Det tager kun et minut at downloade, og det er virkelig umagen værd.

Verden er desværre sådan i dag, at man må tage sig til hovedet. Trods mange positive tiltag og en tilsyneladende øget kosmisk bevidsthed hos stadig flere mennesker, synes ufreden at tage til. Det kan derfor være vanskeligt at se et lyspunkt forude – en anderledes verden, hvor menneskene virkelig er frie, hvor alle kommer hinanden ved og lever i fred og fordragelighed.

Jeg tror, at så længe verden styres af penge og magtbegær, vil disse tilstande ikke indfinde sig. Eftersom det er energi, der danner grundlaget for pengene og magtmisbruget, vil alle magtstrukturer kollabere, når energi bliver gratis.

I øjeblikket eksisterer der et utal af såkaldte frienergimaskiner, det vil sige generatorer, der for eksempel kan tappe Jordens magnetfelter eller udnytte de høje strålingsenergier, der findes både i rummet og alle vegne her på Jorden. Disse energikilder er altså gratis, uudtømmelige og forurener ikke.

Den mest berømte er nok Moray frienergimaskinen, som både USA og Rusland har benyttet til militære formål i over 30 år. Men en sådan maskine vil ikke komme ud til den almindelige borger. Klart nok, for så braser olie-, kul-, atombranchen ganske sammen, og hvis alle kan få gratis elektrisk energi bare ved at købe en sådan maskine (tilmed uden bevægelige dele, der kan blive slidt), bliver slutresultatet, at alting bliver så billigt, at du bare kan gå ind i en forretning og hente, hvad du har brug for.

De store industrikoncerner vil gå ned med flaget, medicinalfabrikkerne blive erstattet af elektromedicin, religionerne afløst af en højere filosofi, arbejdstiden falde til under ti timer om ugen, og folk vil i endnu højere grad stå i kø for at få arbejde.

Våbenfabrikkerne? Hvor mange mennesker, tror du, vil forlade deres trygge tilværelse i hverdagen for at blive soldat med kun få procents chance for at overleve – takket være det stadig mere sofistikerede våben, der tage si brug i dag? Ingen soldater, ingen utilfredshed, ingen divergenser mellem nationer eller religioner – ingen afsætningsmuligheder for at sælge våben.

Medierne vil ikke længere være afhængige af økonomiske eller politiske interesser. Ikke flere daglige rædsler at læse om i dagspressen eller at se i tv.

Det lyder som noget fordrukkent sludder, en sand utopi. Men muligheden er der så absolut. Og den voldsomt accelererede teknologiske udvikling – laser, scalarbølger, elektromedicin, transistoren, mikrochippen og meget kan vi takke vore Brødre og Søstre ude fra rummet for.

De sidste 50 år har mange af dem gået rundt mellem os hernede, været tilknyttet laboratorier, videnskabsmænd, visse større regeringer m.m.

Her taler jeg ikke om Nephilimmer, men om højerestående ”civilisationer”, Elohim, høje smukke mennesker (den såkaldte ”nordiske type” af vore besøgende udefra).

Men i mellemtiden, ventetiden, må vi som Stig Rossen synge: Kære Gud! Giv mig styrke til at fortsætte.

Og nu må du gerne downloade musikken.

Kodoish, Kodoish, Kodoish, Adonai Tsebayoth.
(Hellig, hellig, hellig er du, Gud Zabaot).