Skytsengle

Når en sjæl – en dråbe af Det Uendelige Sind – manifesterer sig ind i en ny fase af sin udvikling, ind i en tredimensional verden som vor, må den nødvendigvis spalte sig i to.

Som det Uendelige Sind er sjælen hverken mandlig eller kvindelig – androgyn kalder vi det vist – men begge aspekter er indeholdt i sjælen, fordi den er en del af Gud. Imidlertid fødes vi som mænd eller kvinder, fordi vor verden er dualistisk, fordi den rummer modsatte elementer, hanlige og hunlige, godt og dårligt, sort og hvidt m.m.

Som en følge heraf søger modsætningerne hinanden, søger den komplettering, den fuldbyrdelse, i hvilken vi kan finde den højeste lykke. At den så ikke kan opnås i en dualistisk verden, men kun anes i korte, svimle og henrykkende stunder, skyldes simpelthen, at den på dette plan er umulig opnå blot ved en fysisk sammensmeltning.

Hvor ofte søger mennesket ikke at være ét med et an­det, både fysisk og psykisk? Men legemet hører til den tre­dimensionale verden, medens psyken – ånden – har hjemme andetsteds.

Når sjælen inkarnerer – går i kødet – lader den altså noget bag sig – sin ”bedre halvdel”. Vi kalder denne ”bedre halvdel” for vor dual. Er du født som mand, bliver altså din kvindelige genpart – eller dual – tilbage. Men ”sidder den bare og fletter fingre” med sig selv? Næppe.

Eftersom den er tæt knyttet til sit inkarnerede mod­stykke, forbliver den i nærheden af dette. Vi kalder dette væ­sen for vor skytsengel, og den repræsenterer altså vort mod­satte aspekt. Til forskel fra den inkarnerede del, der har antaget en personlighed, er vor dual i stadig forbindelse med Det Uendelige Sind – er fortrolig med Lysets love og hvisker os i øret, dersom vi lytter til dens stemme i vort indre. Det, vi kal­der vor samvittighed, er altså i virkeligheden vor skytsengels stemme.

Foruden vor skytsengel har vi som regel også en så­kaldt åndelig vejleder. Denne hører normalt til på et højere trin af sjæleevolution og har derfor specielle indsigter. Un­dertiden kan sådanne åndelige vejledere konferere med hin­anden om vanskelige sager, og de er ikke uden humor. Jordmennesker, der er sensitive og har ”antennerne slået ud”, har f.eks. stillet spørgsmål, der er blevet besvaret med: ”Et øjeblik, vi skal lige holde et fagligt møde!”

Tilbage til dualen. Der er ikke noget at sige til, at også den kan trænge til en ferie og til selv at opleve noget. Og dette er grunden til, at vi – når den kosmiske hukommelse er slået til – eller ved glimtvis erindringer f.eks. ved hjælp af re­gressionsterapi – kan genopleve os selv i såvel mande- som kvinderoller. Den kosmiske hukommelse, erindringerne fra samtlige vore liv, har du ikke patent på. Du må pænt dele dem med din sjælepartner.

Altså vil din mandlige del af sjælen inkarnere som mand, men stadig have både det mandlige og det kvindelige aspekt i sig – i forholdet ca. 80% og 20%. Og omvendt. Og i hvert nyt liv antager den inkarnerede en ny personlighed; men det er stadig den samme sjæl.