Sammenhænge

Mennesket må lære. Og denne oplæring sker i to tempi.

Det første indebærer en indlæring af fakta, og det va­retages primært af forældre og af skolen.

Den anden består i opfattelse og forståelse af sammen­hænge. Den starter i hjemmet, fortsætter i skolen og varer re­sten af livet.

Forståelse af sammenhænge er i virkeligheden trin på vejen mod Kosmisk Bevidsthed. For vi opdager, at der eksi­sterer fysiske årsager til de virkninger, vi iagttager. Når vi så går videre og iagttager planter og dyrs adfærd, er det de psy­kiske årsager og virkninger, vi lærer af.

Det vanskeligste – og til tider smertefulde at studere – er nok menneskers adfærd. Det er ikke selve indsamlingen af kendsgerninger; men tydningen af adfærd og forståelsen deraf, der volder problemer. Men her som så mange andre steder er det vor egen interesse, der bærer os frem til forstå­elsen. Og denne udadvendte interesse er nødvendig; for kun gennem forståelse af andre mennesker, deres adfærd og problemer lærer vi, hvilke muligheder – gode som mindre heldige – der også bor i os, og som kan opstå i bestemte si­tuationer.

Forestil dig engang, hvordan du kunne reagere sat i en andens sted under de samme betingelser. Du har alle mulig­heder i dig, hvis du åbent tør erkende det for dig selv: Ja­lousi, røveri, blindt raseri – selv mordlyst. Og din egen reak­tion i den andens sted kunne være den samme, afhængigt af din opdragelse, din selvbeherskelse, dine værdinormer og dit klart erkendte mål med dit liv.

Det er i grunden uhyggeligt at tænke sig, hvad enhver af os under givne betingelser kunne finde på at gøre. Under­tiden strejfer tanken os – men vi tilbageviser som regel tan­ken og gør det ikke alligevel. Pas på aldrig at tænke en sådan tanke til ende; for er den først færdigtænkt og ikke kommet til udførelse hos dig, flyver den ud og bliver grebet af et andet menneske og omsat til handling!

Men selv de bedste hensigter kan ikke afværge, at vi ”i det små” engang imellem kan opføre os ustyrligt over for vore medmennesker, specielt vore nærmeste. Vor selv­be­herskelse kan undertiden ligge på et meget lille sted, hvis vi er syge, har hovedpine, er stressede eller bliver forstyrret i vort igangvæ­rende arbejde.

Måske var det en god idé en gang imellem, helst hver dag inden vi lægger os til at sove, i tankerne at gennemgå dagen og analysere, hvordan den er gået, hvad der er gået skidt, og hvordan gøre det godt igen – hvis dette er muligt. Under alle omstændigheder har vi i dagens løb gjort nogle erfaringer, som nu i egen interesse bør gennemgås for at forstå sammen­hænge. Derved lærer vi os selv bedre at kende, og da er vi kommet et lille skridt nærmere til Kosmisk Bevidsthed.