De fleste af os kender vel sangen med omkvædet: ”Rør ved mig, så jeg mærker at jeg lever”. Og da jeg aldrig kan dy mig for at eftertænke og filosofere i det små, randt det mig i hu, at det måske er det, der sker med os, når vi får en pludselig indskydelse, en impuls eller en inspiration.

Hvor kommer den fra? Mange af de ting, der falder os ind, kan vi ikke umiddelbart genkende som kommende fra vort ego – tvært imod pirker de ofte ved vor åndelige dovenskab og opfordrer os til at gøre et eller andet, der som regel går ud over vor ugidelighed og magelighed.

Altså, tænkte jeg, må en sådan impuls komme udefra. Og er man et nor­malt positivt menneske, vil en sådan in­spiration som regel også være positiv.

Men enhver virkning har en årsag. Og årsagen, tror jeg, må være en bevidst tanke fra et andet ”væsen” – må­ske højere oppe i graderne end vi jord­bundne sjæle. Så er spørgsmålet, om kilden måske er den noksom  omtalte Helligånd eller en eller anden engel?

Jeg tør ikke forsværge, at det ikke kan være tilfældet.

Fra en anden sang: ”Hun lægger os i munden et godt og kraftigt ord. Overført til samme situation må jeg indrømme, at jeg ofte har oplevet at bruge de rigtige ord, selv om jeg ikke havde forberedt mig og tænkt tingene ordentligt igennem, som jeg ellers prøver, når jeg udtrykker mig på prent.

Jeg tror, at en vis indgriben finder sted i form af sådanne tilskyndelser. Jeg tror vitterligt, at der bliver ”rørt ved os”, og jeg føler, at hver gang jeg efterkom­mer en sådan tilskyndelse, lever jeg mere intenst, og at dagen pludselig ”bliver fuld af sang” – kort sagt føler jeg, at jeg lever og ikke bare eksisterer på et mere eller mindre bevidstløst plan.

Hvis det virkelig forholder sig såle­des, at ”Guds Finger rører ved os”, uanset om vi beder om det eller ej, er det bare lykken. Da kan vi fornemme, at vi ikke er alene og forladt, at noget holder en kærlig hånd omkring os, og at alting nok skal få en ”happy ending”.

Okay, måske skal vi mennesker lige­som H.C. Andersen først gå en gruelig masse igennem, før vi bliver til – om ikke svaner, så dog noget med ”vinger”. Men for mig at se er slutresultatet givet.