Det begyndte lige så stille med, at folk så noget mærkeligt bevæge sig på himlen eller på uforklarlig vis stå stille i luften. Og med øjne, der lyste i natten – ja, ikke bare med øjne, mange øjne, men også hele kroppen kunne på forunderlig vis lyse op i sære, ujordiske farver.

De kloge rystede på hovedet og sagde, at Per Hansen havde kigget lidt for dybt i glasset. De gejstlige brød sig heller ikke om fænomenet, men udnævnte det til at være noget djævelsk.

Det sære var, at de mennesker, der havde en sådan ujordisk oplevelse, inderst inde var overbevist om, at de havde set noget virkeligt. Men tav; for ingen ville jo tro dem, og ingen ønskede at blive ildeset af sit lokalsamfund eller blive til grin.

Årtusinder gik, og de kloge blev klogere og ændrede standpunkter ved hver ny opdagelse.

Udgravninger rundt om i verden bragte underlige og uforklarlige vidnesbyrd for dagen. De fik imidlertid som regel lov til at samle støv; for hvilken videnskabsmand ønsker vel at få beklikket sit rygte?

I dag er vi i den situation, at brikkerne i puslespillet har føjet sig sammen på smukkeste vis. Zecharia Sitchin kom frem med sine oversættelser af de sumeriske kileskrifter; for to år siden fandt videnskaben belæg for, at det moderne menneske opstod i Afrika på uforklarlig kort tid – set i lyset af Darwins udviklingsteori. Gamle skrifter som Gilgamesh epos’et talte om besøgende udefra; klippetegninger i Afrika vidnede om Dogon-folkets besøg og astronomiske viden; Kara-Kula folket havde 80.000 år gamle klippetegninger af luftbårne objekter lig dem, der ses i vore dage, samt berettede om besøg af små folk, der var styrtet ned fra luften; esoteriske skrifter dukkede op og fortalte en ganske anden historie om historiske personer; Noahs Ark blev fundet og studeret i 50’erne; men de amerikanske myndigheder forbød offentliggørelse af fundene, ifølge hvilke et folkefærd udefra – Nommos – kom hertil og byggede Arken samt anvendte metallurgi – fremstillede legeringer af blandt andet jern og mangan 2000 år før vor jordiske Jernalder.

Der var utallige sagn og legender om Atlantis, som raketingeniøren Blumrich fandt videnskabeligt belæg for; undersøiske bykerner og pyramider er fundet ved Bimini øerne samt ud for den japanske kyst – alt sammen noget, der satte spørgsmålstegn ved den hidtidige videnskabelige opfattelse.

I dag har vi et væld af beviser, fotografiske, filmoptagelser, beretninger fra erfarne militære observatører for, at der virkelig forekommer objekter i vort luftrum, der ikke er fabrikeret her på Jorden. Og Vatikanet erkender nu åbent, at vi bliver besøgt af mennesker udefra, ”der ikke nødvendigvis har frelse behov”.

Men sammen med disse håndgribelige ting skete der også en udvikling på et helt andet plan. Det synes, som om visse kræfter havde sat sig i bevægelse for at højne vor åndelige udvikling. Men andre og mørke kræfter strittede imod. Således blev der dannet en række grupper eller sekter, der pludselig modtog såkaldte kanaliserede budskaber fra rummennesker – til trods for, at vi jordmennesker ikke er gearet til noget sådant og derfor har enormt store chancer for at misforstå et sådant budskab. Det gjorde heller ikke sagen bedre, at budskaberne var syltet ind i smukke og ædle betragtninger, som folk åd godtroende, men overså de godt indpakkede løgne eller usandheder.

Naturligvis findes der kanaliseringer, der er ægte hele vejen igennem – tænk blot på ”Vandrer mod Lyset”, men bogen er en af de få undtagelser. Vi kan derfor med en høj grad af sikkerhed gå ud fra, at størsteparten af de opståede sekter omkring kanaliseringer er oprettet med henblik på vildledning. For hvis almindelige mennesker fik færten af sandheden, ville de jordiske samfund ikke længere bestå i deres nuværende skikkelse.

Så dukker professor Hurtak op med bogen ”Enochs Nøgler”, i hvilken han fortæller om egne oplevelser i universet – ikke som nogen astralrejse, men iført sin fysiske og jordiske krop. Bogen betød et gennembrud og læses i dag af millioner af mennesker. Selv videnskabsmænd anerkender værket, der foruden avanceret filosofisk viden bringer principper for fremtidige videnskaber på bane, eksempelvis elektromedicin, som allerede T.H. Bearden har været inde på og studeret i et halvt århundrede.

Dernæst fik vi kendskab til ”Wingmakers” filosofien. Wingmakers er et folk, der angiveligt kom fra vor fremtid og fremstillede en tidskapsel omkring år 800 e.Kr. I de 23 kamre fandtes avanceret videnskabeligt udstyr samt en holodisk – en slags harddisk. Efter mange år lykkedes det at knække koden og læse holodisken. På den ligger der bl.a. en filosofi samt en nøgle, der definerer en række udtryk.

Sidst har vi stiftet bekendtskab med ”Thoths Smaragdgrønne Tavler”. Indholdet er skrevet af selveste ”guden” Thoth – eller gode gamle Enoch – der bl.a. regerede over det gamle Khem, det nuværende Ægypten, i 16.000 år indtil 36.000 f.Kr.og bragte det primitive hulefolk frem til en efter datidens forhold meget avanceret civilisation. I øvrigt var Thoth den sidste, der fløj – ja, fløj – fra Atlantis, da det sank i havets dybder.

Det mest interessante er nok de to planer for menneskets åndelige udvikling. Enoch beskriver i 1973 den hierarkiske model, ifølge hvilken almindelige mennesker opdrages trin for trin til et højere åndeligt stade. Enoch har sikkert indset, at skulle han nå masserne, måtte han nok hellere angive og forklare denne struktur. Men i sine ”smaragdgrønne tavler” fortæller han om ”Mestervejen” – fuldstændigt overensstemmende med Wingmaker filosofien. Denne vej er beregnet på det alvorligt søgende menneske og er tidsmæssigt en genvej til at nå frem til et højere stadium – kald det ”englestadiet” (det laveste trin) eller den ”femte dimension”. Der gives enkle og ganske klare anvisninger, der dog er vanskelige at overholde. De indebærer en total opgivelse af egoet, fuldstændig uegennyttigt virke, en grundig forståelse af det guddommelige i alting, praktiseret kærlighed samt taksigelse. Her er det vigtigste at slippe af med sine emotioner – eller i hvert fald at kunne styre dem totalt – idet det er gennem intellektets søgen efter viden samt total frygtløshed, at vejen til at overvinde hindringerne og nå frem mod Lyset – eller ”Gud” – går. Desuden må vi gøre os totalt uafhængige af materielle ting, så de ikke ejer os og styrer vore tanker og vor adfærd.

Og her står vi så nu og må vælge. Hvilken vej ønsker vi at gå? Ønsker vi blot at dalre rundt og få det bedst mulige ud af livet, for derefter at ”himle” og siden genoptage et liv, der er komplet unyttigt i kosmisk sammenhæng – og måske hænge fast i trædemøllen af tusinder af år?

Eller – er vor iboende trang til at hjælpe andre og være et redskab i Vorherres tjeneste tilstrækkelig stor til, at vi vil gøre en indsats – og dermed accelerere vor udvikling frem mod en virkelig salig og lykkelig tilstand? Uden nogensinde mere at kende til alderdom eller død?

Dog, det vigtigste er, at ligegyldigt hvad du tror på, er du på rette vej, når blot du selvstændigt danner dig en overbevisning og taler og handler ud fra det, du har besluttet er det rigtige. Og skulle du komme i tvivl, så spørg din samvittighed – det er er godt nok en lille og svag stemme, men skru op for den og hør nøje efter; thi det er Vorherre, der hvisker til dig. Og du véd det i grunden godt inderst inde.