Det kunne være interessant at anstille nogle betragtninger om begrebet originaler i forhold til de etablerede samfundssystemer. Og ligeledes: At undersøge, hvad der skiller en original ud fra andre. Eller, for det tredje og samme: Er en original nødvendigvis i opposition til det bestående, eller er det det bestående,. der distancerer sig fra et individ, der ikke tænker, opfører sig og reagerer ligesom flertallet.
Af ovenstående afsnit turde fremgå, at ombrydning af ord og sætninger i sig selv ved at afvige fra det gængse kan indikere tilstedeværelsen af en uafhængig sjæl – en sådan, der ved at lege med ordene kan give dem en ny og uventet betydning. Og måske er det uventede, det uforudsigelige, et kendetegn for et suverænt menneske, en original.
En original behøver ikke nødvendigvis være i opposition til et fasttømret, menneskeligt system. Systemer er praktiske, thi et samfund bestående af alle mulige arter, afarter og afskygninger af mental udvikling har brug for et regelsæt, der hæmmer individers udfoldelse, når disse går ud over andre. Og alle har eller burde have krav på at leve en tilværelse uden alt for voldsomme eller sindsoprivende udsving.
Men ethvert samfund har brug for nytænkning, hvis det ikke skal stagnere i regel- og dogmesæt. Og her kommer originalerne ind i billedet. Det sker, at de falder i staver over måder at gøre tingene på. De spørger måske sig selv: Hvad nu, hvis … Tankerne summer i deres hjerner som bier i en travl kube. Hundred tusinde følehorn – der er gennemsnitligt 50.000 bier i et bistade. Men bi lidt – allerede ordet gennemsnitligt er baseret på en vurdering af et større antal individer eller andet småkravl. Med i analysen finder man divergerende udsving, såvel store som små. Tager man for eksempel en gennemsnitlig dansk familie, skulle den vistnok have 1,7 barn! Og det antal børn har vel ingen familie. Altså eksisterer der ingen gennemsnitsfamilie.
Tilbage til følehornene. Det kan vel dårligt undgås i en sådan trængsel, at følehorn støder på andre følehorn, skaber nye kontakter, nye impulser, nye ideer – originale ideer, indtil de bliver alment accepterede.
Man kunne måske også kalde originalerne for banebrydere eller ingeniører. De skaber nye veje, tanken kan spadsere ud ad – måske tilmed motorveje, så at andres tanker kan køre hurtigere og dermed lettere nå deres mål. Jeg vil derfor postulere, at originaler er sådanne mennesker, der kan sætte fut i udviklingen – ikke bare samfundets fysiske udvikling, men så sandelig også individernes åndelige udvikling.
I takt med fremkomsten af nye ord, nye begreber, ny teknologi og filosofi bevæges den kollektive masse af individer frem mod en større viden, en højere forståelse og et mere klart og afklaret syn på deres bestemmelse, såvel individuelt som kollektivt.
Altså må originalerne betragtes som et gode for ethvert menneskeligt samfund. Og selv de originaler, der bedrager eller udnytter folkemasserne, bibringer dem værdifulde erfaringer, accelererer deres udvikling frem mod helstøbte og suveræne – selvbestemmende - individer.
Jeg ser således et sammenspil og en balance mellem originaler og samfund som en nødvendighed. Nødvendig for samfundets fortsatte beståen og udvikling frem mod en homogen og fredelig civilisation – en civilisation bestående af suveræne individer, men med en kollektiv bevidsthed og erfaringsmasse.
Længe leve originalerne!