Det økologiske menneske

I denne tid tales der meget om den ”økologiske gris”. Ét slagteri hævder at have fremavlet et sådant – et andet er uenig deri, men arbejder selv på at udvikle det.

Pr. definition skulle en ”økologisk gris” være en gris, der er opfodret med biodynamisk avlet foder alene. Ikke desto mindre vedbliver den med at have den samme natur.

Mennesket bliver næppe mere sundt af at spise ”økolo­giske grise”. Kødet og spækket indeholder de samme amino­syrer og fedtstoffer som hidtil.

Hvordan kan vi da definere det ”økologiske menne­ske”? Mange spiser i dag biodynamisk avlede grøntsager og undgår bl.a. svinekød. Men er dette tilstrækkeligt? Ændrer det måske vor natur?

Undertiden kan man komme til at spekulere over, om ikke Jorden skulle være en kosmisk ”børnehave”. Børnehave i den forstand, at vi stadig ikke har lært at beherske vore tan­ker og aggressioner. Jovist, vi er meget dygtige til at lege med naturens byggeklodser, til at bygge sindrige, elektroniske dip­pedutter og sæbekasse-fly og –raketter. Og vi kaster rask væk hinanden sand i øjnene og sten i hovedet for derefter at hugge hinandens legetøj.

Vort fysiske legeme, siges det, kan vi opbygge bedre ved at indtage en mere biodynamisk føde og afholde os fra dyrisk føde, gift- og tilsætningsstoffer. Det menes til en vis grad at kunne påvirke vor adfærd og gøre den mindre ”dy­risk”. Men vor psyke er til stadighed udsat for forurening; vi forurenes gennem vore egne tanker og de tanker, som andre – bevidst eller ubevidst – udsender. Skal vi sortere denne psykiske for­urening fra, må vi nødvendigvis være over­ord­entlig opmærk­somme over for de påvirkninger, vi kommer ud for. Og denne sortering kan vi kun foretage, hvis vi har dannet os vore egne værdinormer, har ideer om, hvad der er positivt, og hvad der er negativt. Og drivkraften bag denne sortering må også være til stede – nemlig viljen.

Og så er spørgsmålet – hvad vil vi? Hvad vil vi med vort liv? Ønsker vi materielle goder, et behageligt liv fri for bekymringer, en god stilling, tid til fornøjelser – ønsker vi fy­sisk og psykisk velvære?

Eller drømmer en og anden om at være i stand til at hjælpe andre, det være sig ved at gøre andre små eller store tjenester – ikke bare som læge, sygeplejerske, naturhelbreder eller i den daglige omgang med andre mennesker, men også ved at afhjælpe nød, lytte og give gode råd eller ved at hjælpe andre mennesker til at tænke lidt dybere og måske erkende lidt mere?

Vi kan imidlertid ikke hjælpe andre, førend vi har hjul­pet os selv. Indset, at vi selv er værdifulde og i os har et kraftcentrum, som vi kan bruge positivt eller negativt. Indset, at vi skal holde af os selv og være gode mod os selv. Og ind­set, at vi først må beskytte og udvikle, dels vort fysiske lege­me, dels vort kostelige eje i vort indre mod forurening.

Elsker vi os selv, vil vi også luge ukrudtet op i sjælens blomsterbed, så de smukke vækster frit kan gro frem. Da – og først da – er vi også i stand til at hjælpe andre og virke positivt. Da kunne man måske begynde at tale om økologi­ske mennesker – og ikke økologiske grisebasser.