Alle holder vi af at se Mester Jakel teater. Det tryllebinder børn og unge, ikke mindst, fordi forestillingerne som regel karikerer menneskers opførsel. Vi morer os over at se andres fejl, og hvorledes de får en retfærdig pryglestraf.
Siden hen ser vi måske amatørteater eller kommer til en teaterforestilling med rigtige skuespillere. Vi genkender skuespillerne fra tidligere. Nu er de bare maskeret anderledes; men stadig er det de menneskelige fejl og laster, der udstilles; stadig er der en slutning, hvor de gode belønnes og de onde straffes. For ingen tilskuer ønsker at gå hjem med tvivl i sindet, rugende over et uafsluttet kapitel eller en manglende konsekvens. Det ville forstyrre vor sjælefred og kaste os ud i spekulationer.
Men når vi så brændende ønsker at opleve en konsekvens for andres vedkommende, hvorfor vedgår vi da ikke en mulig konsekvens for vort eget vedkommende?
Masker og rollespil er ikke forbeholdt teatret. Vi finder dem alle vegne omkring os. Og hvor ærlige vi end søger at være personligt, så kan det alligevel ikke undgås, at vi bærer én maske til skue for vore arbejdskammerater, en anden for chefen, en tredje for ægtefællen, en fjerde for børnene, en femte for indvandrere eller dem, vi ikke umiddelbart kan sympatisere med, fordi de i kraft af udseende, talemåde eller opførsel afviger fra dem, vi ønsker at omgive os med.
Lad os bare være helt ærlige: Vi er i grunden mange mennesker samlet i hver sin person. I hver eneste af os lurer der en potentiel morder, dranker, sexgal osv. Og det er hamrende nødvendigt, at vi erkender dette faktum. For det indebærer muligheden for medfølelse med dem, der virkelig er det i dette øjeblik. Og samtidig kan denne forståelse og medfølelse måske bidrage til, at vi - om ikke direkte søger at hjælpe vedkommende – så dog undlader at dømme.
Vort maskevalg er ofte afhængigt af, hvilke krav vi stilles overfor i et givet øjeblik. Den nemmeste udvej er ofte at vælge den maske, der er den anden til behag, og så spille den rolle, der hører til masken. Men det ærligste ville nok være at tænke højt og sige til eller fra, uanset hvilken virkning det vil have på den, vi står overfor. Alt for mange siger det modsatte af, hvad de tænker, og gør, hvad de ikke har lyst til. Hvad er så konsekvensen? At vi bliver udnyttet.
Nuvel, der kan være ubehagelige konsekvenser, hvis vi er gennemført ærlige. Og i disse tilfælde vil vi nok som regel sluge et par kameler og affinde os med tingene – tit med den begrundelse, at det ikke står i vor magt at ændre dem. Men i mange daglige situationer kan vi faktisk få et bedre liv, hvis vi begynder at sige fra.
Vi kom lidt bort fra det med konsekvensen. Det er klart, at ligesom ethvert teaterstykke har en konsekvens, venter der også en konsekvens forude for vort eget vedkommende. Rent umiddelbart behøver konsekvensen ikke at være af materiel art. Men måske vil vi kunne føle den i vort indre, enten som ængstelse eller en anden negativ tilstand, eller måske som en indre ro og tilfredshed. Og det véd vi i grunden godt alle sammen Hvad vi siger, og hvad vi gør, efterlader altid en sindsstemning, og dette er så vor umiddelbare belønning eller straf, vor himmel eller vort helvede – ikke et eller andet mystisk ”sted” efter døden – men her og nu og i levende live. Og vi bestemmer selv, hvornår vi vil opholde os det ene eller andet ”sted”.
Som salig Sokrates sagde: ”Kend dig selv!”
Sandheden er en nøgen maske.