Måske har du adventurespil på din computer. Et eventyrspil, hvor hovedpersonen drager i krig mod mørke magter.
Før spillet starter, sidder du som en anden Vorherre og vælger figur. Måske kan du udstyre figuren med egenskaber, for eksempel intelligens, udholdenhed, styrke eller andre ting. Så vælger du andre ting, som personen er god til – det kunne være sådan noget som at have anlæg for at skyde, at reparere ting, snige dig ind på modstanderne, dirke døre op eller andet.
Nu sidder du så ved tastaturet, en mus eller et joystick og sætter spillet i gang. Figuren har fået liv og de første hjælpemidler – en kniv, en primitiv revolver, en forbindskasse.
På det første niveau er fjenderne små og ret nemme at slå ihjel. Hver gang du nedlægger en af dem, får du points. Har du samlet tilstrækkeligt med points, rykker du op i næste rangklasse, op på næste niveau. Samtidig får du mere modstandskraft, flere hitpoints og måske ekstra points, som du kan anvende til at forbedre din skydefærdighed eller andet.
Med mellemrum gemmer du spillet på det sted i eventyret, du er kommet til. Hvis din figur nu skulle dø, kan du bare genstarte spillet. Din figur har gjort en erfaring, og eftersom du er en Vorherre ved joysticket eller musen, har du fulgt med i spillet, har taget figurens erfaring til dig og kan i figurens nye ”liv” give den en ny måde at tackle situationen på.
Dit Overjeg er et udødeligt væsen, der vælger kroppe, figurer, færdigheder, opgaver og våben til at imødegå de fjender eller problemer, som Jens Hansen skal møde i sit kortvarige liv.
Der kommer tilbagemelding, ”feedback”, fra Jens Hansen. Han bliver styret af impulser, der opfordrer ham til at gøre det ene eller det andet. Men han har frihed til at vælge. Også til at vælge ”forkert”. De forkerte giver dig – ”Vorherre” – værdifulde erfaringer. Og når den øjeblikkelige opgave er løst, venter der Jens Hansen nye længere fremme.
Jeg har brugt udtrykket at ”nedskyde fjender”. I virkeligheden – den sande, ikke den kunstige – er ”fjenderne” bare problemer, der skal løses. Og bortset fra de hovedopgaver, som dit Overjeg har bestemt, at Jens Hansen skal løse i det pågældende eventyrspil, og som han ikke kan komme uden om, har han frit slag – også til at være menneske og til at få opfyldt sine menneskelige behov – et arbejde, hus, hjem, kone, børn, bil, fornøjelser med mere.
Det vigtige i livet er ikke, hvilke ulykker eller gode ting, som Jens Hansen oplever. Det vigtigste er at træffe de rigtige beslutninger, så at han kan komme videre i sin personlige udvikling. Og samler han på gods og guld og bare rager til sig og kun er ude på at nyde livet, kan Overjeget bare skrotte ham og starte spillet igen med en ny figur – der også er dig – ”Vorherre” ved joysticket.
Hvad er det så, Jens Hansen gerne skulle lære i den kunstige virkelighed?
At bekæmpe – ikke andre mennesker – men sine negative tilbøjeligheder. At styre sine tanker, ord og handlinger. At hjælpe andre. At være taknemmelig for hvert sekund på dagen og for alle de dejlige ting, du giver ham. At indse, at andre væsener også bare er illusioner, projektioner, som den guddommelige bevidsthed har skabt. At oprette en tovejskommunikation med dig – ”Vorherre”.
Er alle disse ting opfyldt, kan figuren ophøjes til ”engel” – til at indgå i dig som en del af dig, til ikke at kunne dø mere, til at vide alt, hvad der er at vide – og til stadig at igangsætte nye eventyrspil og lære mere om dine muligheder.
Du er en delmængde af Vorherre. Men måske var du ikke klar over det!
Okay, måske skal vi mennesker ligesom H.C. Andersen først gå en gruelig masse igennem, før vi bliver til – om ikke svaner, så dog noget med ”vinger”. Men for mig at se er slutresultatet givet.