Kirkens synspunkt
Søndag, ugens første dag, er dagen for tilbedelse, og du beordres til at gå i kirken denne dag. Jesu fødsel skal festligholdes juledag, og Jesu død skal fejres Påskedag.
Lørdag er ugens syvende dag, og menneskeheden beordres til at hvile på den dag. Der er intet bud om at samles i en bygning med henblik på tilbedelse på nogen dag. Der er dog specielle dage foreskrevet i Det gamle Testamente, der kaldes festivaler eller vigtige sabbatter, som medlemmerne af nationen Israel skal tage i agt. Der er ingen indikationer på, at medlemmer af den første kirke respekterede disse dage. Der findes ingen påbud om at fejre hverken Jesu fødsel eller død.
Sabbatten og søndagen
# Spørgsmålet om sabbatten er i grunden ganske simpelt.
Gud befalede, at ugens syvende dag skulle være en hviledag.
Kirken så ganske bort herfra.
# På samme måde er spørgsmålet om søndagen simpelt.
Gud erklærede ikke nogen dag til at forsamles og til tilbedelse.
Kirken erklærede, at folk på ugens første dag skulle samles og tilbede Gud.
Bibelen udtaler sig ganske klart
2. Mosebog 20,8: Husk på sabbatsdagen, at du holder den hellig. (9) I seks dage skal du yde tjeneste og gøre alt dit arbejde. (10) Men den syvende dag er en sabbat for Herren din Gud, hverken du eller din søn, din datter, din træl eller din trælkvinde eller dit husdyr eller den fremmede, som bor inden for dine porte, skal udføre noget arbejde. (11) Thi på seks dage frembragte Herren himmelen og Jorden, havet og alt, hvad der er i dem, og så hvilede han den syvende dag. Det er derfor, Herren velsignede sabbatten og helligede den.
# Konstantin den Store ændrede hviledagen den 7. marts år 321 e.Kr., da han erklærede: Alle dommere og byfolk og håndværkere skal hvile på den ærværdige Solens dag.”
#Laodicea Rådet i Phrygia Pacatiana år 364 e.Kr., Canon XXIX: “Kristne må ikke begå forræderi ved at hvile på sabbatten, men skal arbejde den dag og hellere ære Herrens dag, og hvis de kan, da hvile ud som kristne. Men hvis nogen befindes at være en Judas, så lad dem være forbandet (anatema) fra Kristus.”
Julen er ikke bare en stor annoncekampagne i dag, men blev faktisk oprindeligt skabt som en sådan.
# Perserne og Babylonierne holdt en lignende festival kaldet Sacaea. En del af højtideligheden omfattede udveksling af stillinger – slaverne blev til herrer, og herrerne måtte adlyde. Men sikkert kun under festivalen.
# I Skandinavien fejrede kulturerne vintersolhvervet med en festival ved navn Yuletide, der indbefattede et festmåltid, der blev serveret omkring et bål med jule-brændeknuder. De dekorerede desuden træer med frugt.
Den mest direkte forbindelse, der består mellem disse festivaler ved vintersolhverv, og det, vi nu kalder julen, er den romerske Saturnalia fest, der fandt sted den 25. december. Den romerske festival markerede ”fødselsdagen for den ubesejrede sol, Natalis Solis Invicti”, når dagene begyndte at blive længere. Problemet for de tidlige kirkeledere lå i, at Saturnalia var en direkte konkurrent til Kirken, og det netop på deres hjemmebane, Rom.
Juletræet, det bedst kendte symbol på julen, er ikke blot et gammelt symbol for vintersolhverv; men dets anvendelse med henblik på tilbedelse er specifikt fordømt i skrifterne:
Påsken
Endnu et fremstød for at omvende hedningerne
Der foreligger intet bibelsk edikt om at fejre Jesu korsfæstelse og genopstandelse på en særlig dag og knytte gudstjenester dertil. Kristne missionærer fra Kirken i Rom er forfatterne til denne festligholdelse. I et forsøg på at drage saxerne ind i kirken uden at fremprovokere blodbad anvendte de lokkemad og ændrede taktik for at udføre denne mission. Det ville have været selvmord for de kristne missionærer at fejre deres helligdage på en måde, der ikke faldt sammen med allerede eksisterende festligheder. For at redde livet spredte missionærerne deres religiøse budskab lige så stille ud i en befolkning ved at tillade dem fortsat at fejre hedenske fester; men de skulle gøre det på kristen vis.
For at gøre det officielt erklærede Konstantin under mødet i Nicæa år 325, at Påske skulle erstatte jødernes påskefest med tilhørende påskelam, og at det skulle ske den søndag, der fulgte efter fuldmåne efter forårsjævndøgn. Ikke ganske overraskende faldt dette sammen med den gamle dag, hvor man fejrede Eostre, en gudinde som stod for foråret og fornyelse. Kejseren var også ansvarlig for starten af Påskeparaden (Easter Parade i engelsktalende lande), da han beordrede alle borgere til at iføre sig sit bedste tøj for at komme helligdagen i hu.
Påskeægget
Romerne, kineserne, ægypterne og perserne værdsatte alle ægget som et symbol på universet og Jordens genfødsel. I mange rituelle festivaler repræsenterede ægget den lange, strenge vinter, der var forbi, jorden brød frem og blev født på ny, ganske som ægget på mirakuløs vis brast og frembragte nyt liv. Ægypterne og Grækerne begravede æg i deres grave for at holde onde magter borte; gravide unge kvinder i Rom bar et æg på sig for at kunne forudse kønnet på deres ufødte barn. En romersk talemåde lyder: Alt liv stammer fra et æg. Myterne hos adskillige østlige og mellemøstlige kulturer fastholder, at Jorden selv blev klækket af et gigantisk æg.
Påskeharen
Navnet Påske (på engelsk Easter) er afledt af Oestar, eller Eostre, en gudinde der står for forår og fornyelse. Kaninen var et symbol på frugtbarhed, nyt liv – og på månen i det gamle Ægypten. Desuden kaldte de gamle ægyptere kaninen for Wenu, et navn for Solens opgang, Ra, og for guden Osiris’ kraft og genopstandelse. Det var tyskerne, der bragte symbolet Påskeharen til Amerika. Dette blev i stor udstrækning ignoreret af andre kristne indtil kort efter borgerkrigen.
Forårsjævndøgn
I den græske mytologi fremkommer Demeter og Persephone med tanken om en gudinde, der fra de nedre regioner kommer frem i dagens lys. Dette sker i forbindelse med forårsjævndøgn den 21. marts, når naturen genopstår efter vinteren. Festivalen for Eostre blev netop fejret ved forårsjævndøgn, når dagen og natten får en ligelig andel af døgnet.
Korset
Korset blev til et Påske-ikon ved konciliet i Nicæa år 325, da Kejser Konstantin den Store dekreterede, at korset var symbolet på korsfæstelsen og det officielle symbol på kristendommen.
JEG IMØDESER MED SPÆNDING EN SAGLIG DEBAT MED UNDERBYGGEDE MODARGUMENTER PÅ DEBATSIDEN