Der var engang

Sådan begynder alle eventyr. Et eventyrland var Amerika, da det blev opdaget, og folk strømmede til. Nye vidder, nye erobringer. Indianerne – nåja, det var jo ikke rigtige mennesker. Bare uciviliserede vilde, der mente, at mennesker ikke kunne eje jord, dyr eller skove. Men måtte tage, hvad man behøvede for at opretholde livet, og i øvrigt vise naturen og dyrene respekt. Og så var de jo hedninger oven i købet. Tilbad Den Store Ånd, der var at finde i alt.

De måtte isoleres, og det blev de. Dernæst blev der skabt byer, hvor sheriffer og præsterne holdt lovløse og gudløse i skak. Orden opstod ud af kaos. Love blev til, og tugthuse og religionskrige sørgede for et ordnet og beskyttet samfund. Forfatningen blev til, den talte om menneskerettigheder og frihed, men den satte dog grænser for den enkelte. Som vartegn opførtes frihedsgudinden, og samtidig udnævntes Amerika til ”Guds eget land”.

Så kom der magtmennesker til. Gjorde indfødte, men også hvide mennesker til slaver. Ophobede formuer og opkøbte jord, fabrikker, industrier, filmindustrier og medierne, der nu ikke længere var en ”fri presse”, men måtte tvunget af magthaverne informere borgerne om, hvad de havde behov for at vide, og intet andet.

Frygt er det bedste våben, når en befolkning skal styres. Derfor fik eller opfandt man fjender. Våbenfabrikker fik gyldne tider, bankerne ligeså. Indoktrineret af propaganda, under afsyngelse af nationalsangen drog mennesker ud i krig og endte som kanonføde. Men hvad ofrer man ikke for fædrelandet!

I dag styrer USA næsten hele verden og har snart global kontrol. Ikke bare over landene, men også over al kommunikation, takket være satellitter med Thule ”Radaren” i centrum. Der bruges billiarder af kroner på ”forsvaret”.

Næsten alle er klar over det, men tier af frygt for konsekvenserne. Hvornår slutter eventyret? Og frygten?