Hemmeligheden er enkelhed: Koncentrer magten. Pak den ind i mysterier. Gem den i byens største byg­ning. Et par bud til at holde bønderne til ilden, et fast greb om fødsel, død og ægteskab, dertil frygt og fortabelse, lidt røgelse og musik – dér har De deres første bud: Sæt en god forestilling op. Og kunderne vil komme kravlende for at samle krummerne op efter festen. Det kalder jeg en forret­ning.”

”Hvordan forvandler man mennesket fra et sløvt, lider­ligt trækdyr til et tæmmet, produktivt værktøj, der er klar til at smøge ærmerne op og lægge kræfterne i for det fælles bedste? Den gåde må enhver, der ønsker at herske, løse, hvad enten det drejer sig om religion, regering, forretning, eller hvad De vil. Og her er det geniale ved de kristnes løs­ning: Overbevis tilhængerne om en stor løgn. Vi har nøglen til himlens port. Hvis du vil ind, må du rette dig efter vore betingelser. – Det er klart, at beskrivelser af Det Andet Sted satte gang i forretnin­gen: Frygt får staklerne til at falde på knæ og tænde vokslys uden grænser. Og lad os være ærlige: Gamle Haltefanden har altid været yndlingsfiguren – ham, man elsker at hade. Han skræmmer dem, så de pisser i buk­serne; men de kan ikke holde øjnene fra ham. Det er ham, der gør damerne bløde i knæene – ikke den flæbende, dådyr øjede Messias. Tilsæt sup­pen en gang djævlerier; så har man en sikker opskrift på reli­giøst herredømme. Det funge­rede som et schweizerurværk. Intet kan komme op på siden af det.”

”Men fremskridtet, og det bevæger sig, uanset hvad vi gør, dét kan man kalde et mysterium – fremskridtet kræver, at de, der har magten, forandrer sig med tiderne. Det er os, der sidder ved bordet nu, drenge, og vi spiller med et helt nyt sæt kort: Sværindustri, masseproduktion, international økonomi; våben, som I aldrig har drømt om. Fromme klynkerier og appeller til kundernes åndelige dyder står ikke på menuen mere. De kristne er, som de gerne siger i Kentucky, på skideren. Hvis de herrer undskylder udtrykket!”

Ovenstående citat fra bogen er særdeles barskt. Og kynisk udtrykt. Men – hånden på hjertet – rummer det ikke en kerne af sandhed? Jeg vil vedgå, at det er en djævelens advokat, der taler frit fra leveren og trækker linjerne hårdt op. Natur­ligvis vil mange stejle og nedlægge en skarpladt protestant. For det strider jo imod alt, hvad vi er opdraget til at tro og tænke.

Og måske er nøgleordet netop dette: Opdraget til at tro og tænke. Vi er i den grad tilpasset det eksisterende samfund og stopfodret med forestillinger og meninger, at vi i selvfor­svar nægter at tro, at der er en mulighed for, at de er for­kerte. For hvis disse tankesæt, der er indgivet os, er forkerte, styrter vor trygge forestillingsverden sammen, hvorefter der ville forestå et møjsommeligt arbejde med at opbygge et nyt. Og hvor mange evner eller har energi til noget sådant?

Tilbage står: Hvad skal vi tro? Hvad skal vi mene? Eksi­sterer der ultimative sandheder?>

Trods alt er der mange mennesker, der står i denne situation. I deres nød tyer de til guruer, spiritisme og New Age bevægelser og hele dette hurtigt opskudte marked for hung­rende. Desværre viser det sig hurtigt, at også her finder man en overflod af falske profeter. Åh jo, der er mange smukke ord og budskaber – også fra kendte skikkelser som Jesus og Jomfru Maria. Men holder disse for en nærmere prøvelse? Er det ikke ofte sådan, at vi lader os dåre af smukke ord, ”sfærernes musik” på CD’er, styrede meditationer i kredse, hvor man sidder og holder hinanden i hænderne med farvede sten og lys og røgelse i midten? Er dette ikke en fuldstændig parallel til, hvad der kan foregå i en kirke, bare i moderniseret udgave?

Jeg er bange for, at der for de virkelig sandhedssøg­ende ikke består nogen anden udvej end alvorligt og i enrum at gennemtænke, hvad man får serveret – uanset fra hvilken kilde. At man selv må sortere skidt fra kanel. Også med hen­syn til UFO sagen. Og ansvaret er dit. Ingen anden end du selv kan træffe de prekære afgørelser.

Og har du først dannet dig et billede af dig selv og den store sammenhæng, så hold fast ved det og handl derefter. Da har du valgt rigtigt. Da kan du ikke synde mere. Da er du uden begrænsninger. Da er du i sandhed et kosmisk menneske.

Og husk på, at det intet betyder, hvilke opgaver (de så­kaldte problemer) du måtte møde, men hvordan du reagerer på dem, hvilke valg du træffer.

”Frisk mod, Antonius; du haver intet ondt bedrevet!”