Alle kender vi til at slå plat eller krone. Man træffer et valg og venter så spændt på, hvilken side af mønten vil vende opad. Og vender plat opad, jubler vi, fordi vi har vundet.
Men har vi valgt side, vil vi alligevel komme til at opleve bagsiden af medaljen. Har vi vundet i livets lotteri et kort øjeblik, vil der også være tidspunkter, hvor vi er tabere. – Men i virkeligheden er vi kun vindere eller tabere, fordi vi indbilder os at have vundet eller tabt. Vi skal nødvendigvis lære begge sider af medaljen at kende – det er en kosmisk nødvendighed for at nå videre i vor udvikling.
Vor reaktion på gevinst eller tab kan være positiv eller negativ. Et tab kan være positivt, hvis vi anskuer tabet på rette måde. Eksempelvis kan tabet af en kær slægtning munde ud i den betragtning, at døden var det bedste, der kunne hænde for et lidende menneske, og så må personligt afsavn trænges i baggrunden. Og da har vi besejret vort ego og er dermed nået et skridt videre.
Tab af formue og ejendom kan også være positivt, fordi det kan lære os at nøjes med og være tilfredse med lidt – en tilfredshed og glæde, som vi måske ikke ejede, dengang vi havde alt, hvad vi havde brug for. Tab af helbred kan lære os at skønne på den glæde, det er at kunne ånde frit, stadig at kunne opleve verden med sine sanser.
Desværre har vi alt for travlt med at vælge side, med at vælge en bestemt bås. Vi står i fare for at miste vor identitet og selvstændighed, dersom vi bekender os til én tro eller til ét politisk parti. I begge disse tilfælde bøjer vi os for magten, hvad enten det er en præst, en politiker eller en gruppe mennesker. Vi har da underkastet os andres meninger og synspunkter og er da reducerede til en flok får.
At balancere er en kunst. Men går vi gennem livet med åbne øjne, kan vi se fejl – ikke bare primært hos os selv (forhåbentlig), men også i trosretninger og politiske partier eller systemer. Helst var vi nok anarkister i den gode forstand, det vil sige ikke noget med at kaste med bomber, men på den måde, at vi ikke anerkender andre som bedre eller højerestående mennesker end vi selv; at vi ville foretrække ikke at have præster eller politikere eller militære chefer til at bestemme over os; kort sagt, at vi ikke gør knæfald for noget som helst undtagen for det inderste i hele vort væsen, i verden, i universet, den skabende og evigt aktive kraft - hvad navn vi end vælger til denne.
Men har vi valgt side og stædigt fastholder denne, har vi samtidig også valgt os ind på konsekvensen af vort valg, bagsiden af medaljen, eftersom enhver tanke, ethvert ord og enhver handling har en konsekvens (af hensyn til den kosmiske ligevægt). Da vil vore positive reaktioner automatisk udløse nye, positive konsekvenser, uanset hvilken side vi har valgt. Omvendt vil negative reaktioner fra vor side over for mennesker med anderledes synspunkter uanset disses art resultere i negative konsekvenser for os selv. Og da har vi for alvor lært ”bagsiden af medaljen” at kende.