I de første lammende sekunder var der dødstille over hele kloden. Det var, som om Jordens puls var gået i stå. Kun himlen skælvede som en budding, og sære bølgemønstre af lys flakkede hen over den og udspændte et tæppe af ujordiske farver. Tavsheden spredte sine vinger overalt. De støjende radioapparater med deres multilinguale kværnen eller symfonier af alskens tonale mønstre blev tyste; elektronernes hidsige jagt efter en tolkende modtager stilnede af, blev cuttet som af et øksehug. TV-skærmene gik i sort; kommunikationssatellitterne råbte tappert, men forgæves på at blive hørt.
Men inde i hvert enkelt menneske var indbygget en transceiver, og i oversættelse lød det:
Vær ikke bange. Dette er ikke verdens undergang, men afslutningen på en drøm. En drøm, I alle har været medspillere i gennem æoner.
I tror, at jeres verden går under. Men det er bare en fiktion. For det er jer, der skaber og har skabt den verden, I lever i. I er guder, men har ikke gjort jer det klart. Alt, hvad I opfatter med det legeme, som I har iført jer, er resultatet af jeres tanker og skaberevne. Og ønsker I det stærkt nok og visualiserer, at livet på jeres klode skal fortsætte som hidtil, da vil det ske.
Men er I utilfredse med jeres værk og ønsker at omdanne det til en harmonisk verden med smilende landskaber, fred og harmoni mellem alt levende, da står også dette i jeres magt.
Da kan I skabe en ny drøm og leve i den, men nu med erfaringerne fra den gamle drøm, så at I aldrig mere tænker på at gentage jeres smertefulde erfaringer.
Vi er jeres Brødre og Søstre, og vi har valgt denne sidste udvej til at få jer til at standse op og tænke jer om, før I fører jeres nuværende drøm til dens ulyksalige afslutning og opløser jer selv.
Hvor ofte har I ikke gruet for døden uden at vide, at det blot er jeres jordiske legeme, der dør. Hvor ofte har I ikke sukket efter fred uden at gøre jer klart, at de uharmoniske tilstande, sådan som I oplever dem, blot er en konsekvens af jeres tanker. Harmoniske og kærlige tanker avler harmoniske forhold i legemerne og menneskene imellem. I véd det inderst inde, men lever dog i den falske tro, at de fysiske behov er en nødvendighed for at overleve. I har glemt, at I er engle og udødelige, og således har I ladet jeres fysiske redskab, legemet, styre jeres sind i stedet for at lade sindet styre legemet.
Hver for sig og sammen er vi ét – én stor familie eller det, I kalder for Gud. Enhver af jer er hele universet – alle universerne. Hvis I ændrer jeres synsvinkel en smule, vil I indse, at I er alt, hvad der eksisterer. Og accepterer I dette, og at I hver for sig er Lyset, Kærligheden og Skaberkraften, og ønsker I som følge heraf at ændre tankemønstre og praktisere disse principper, er I atter hjemme blandt de engle, I var engang.
Valget er jeres.